Jarlens fejde

Udestuen - En podcast af Udestuen Inc.

Københavnere, Christianitter og frederiksbergske knejte – nu skal vi sejre i Jarlens Fejde! Midt i februar rejste den liberale kommentator Jarl Cordua oprørsfanen mod regeringens udflytning af københavnske arbejdspladser. Siden har flere borgerlige med bopæl i hovedstadsområdet sagt fra. Det har så også fået borgerlige politikere med valgkreds i hovedstadsområdet til at tvivle en ekstra gang: - er det en god idé at flytte arbejdspladser og udligningsmilliarder fra øst til vest? Vi tager debatten om det sammenhængende Danmark og om partiet Venstre. Vil det lykkedes Løkke at generobre hovedlandet uden totalt at miste storbyerne, eller er Venstre på vej tilbage til at blive en frugtvinsslubrende lokalliste for vestjyske kommefryseindehavere? Dagens panel består afJarl Cordua, cand.polit, liberal kommentator og radioværtKristian Snerle, cand.jur og formandskandidat i Venstre i København. Mikkel Andersson, cand.public, satiriker og radiovært Niels Jespersen, cand.mag og klummeskribent hos Politiken