Julefrokost i Udestuen: Optaget på Toga pt. 1

Du er inviteret med på Toga hvor et skiftende panel samt tilfældige gæster byder ind. Derfor undskylder vi også for lyden. Der bliver nydt massive mængder af fadøl og snaps under optagelsen, så nu er i advaret. I den første udsendelse vendes mulighederne for at Ellemann indgår i regeringssamarbejde, med en samarbejdspartner for bordenden, som før valget skulle stilles for en rigsret. Hvad kan dog gå galt for Ellemann? Niels og Leif banker stadig løs på liget af blå blok, imens Mikkel nøjes med at banke løs på Ellemann og Venstre. Og hvad gør man når man er underlagt erhvervslivet luner og igen og igen spænder ben for udlændingepolitikken? Og hvad med Løkke – bliver han blå bloks åndelige hersker mens han lægger sig i slipstrømmen af Ellemann som oppositionsleder?I anden del taler vores i tiltagende grad mere beruset ungepanel om at være ung. Hvad er der egentlig at hente fra valget som ung Og hvornår er man egentlig ung? Debatten stikker i utrolig mange retninger og vi kommer blandt andet ind på klima, identitet og hvilke unge kandidater der blev valgt ind. Men rykker det egentlig noget at stemme ungt? Konflikten bliver trukket op mellem unge og ældre vælgere. Der er enighed om at unge er fremtidens ressource, men har ikke mulighed for at samle sig. Er frie valg vejen frem som kur mod mistrivsel, eller er verden for kompleks til en så simpel løsning? Panelet er splittet, men enige om at den ældre generation har en anpart. Og: Er venstrefløjen i grunden for eller imod frihed og hvad med boligmarkedet? Denne del stikker i rigtig mange retninger. Afslutningsvis vil tilrettelægger- og klipper Kasper gerne max beklage for værts-Kaspers promille i del 2. Meget ærgerlig situation. Deltagere i runde 1: Mikkel Andersson, Leif Hove-Donbæk og Niels Jespersen.Deltagere i runde 2: Sabrina Louise Christensen, Yasser Ghanbari, Kasper Jensen og Stefan Sløk Madsen

Om Podcasten

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter.Advarsel: Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Vores udsendelser indeholder typisk snaps, rants og hyperbole i et passende blandingsforhold.Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på [email protected] eller på vores Facebook-side 'Udestuen'.Panelet består for indeværende af følgende personager der - med mindre andet er angivet - udelukkende udtaler sig som privatpersoner.- Lea Friedberg, BR-kandidat for S og konsulent i Nyt Europa- Rachid Moutiq, journalist og komiker- Ali Aminali, socialrådgiver, radiovært og skribent på Berlingske - Leif Donbæk, advokat, medlem af SF og kommentator på EB og Berlingske.- Mikkel Andersson, party-liberal og chefredaktør, Kontrast- Niels Jespersen, sosse og chefredaktør, Netavisen Pio- Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen- Mette Skov Myrup, journalist og programchef på Station København