Lavalampe eller buttplug?

I denne episode af Udestuen taler panelet endnu engang om Mette Frederiksen og mink. Primært fordi Mette selv havde et behov for at fortælle, at der i hvert fald ikke var tale om en skandale, indtil der var tale om en form for skandale. Har Mette-Mink bare ingen chill?Panelet vender også de stigende energipriser, samt hvorfor vi endnu engang er underlagt bizarre tyske prioriteringer. Hvad gør vi? At fjerne elafgiften for den fattigeste del af befolkningen, er som at skulle vælge mellem en lavalampe elller buttplug. Hvis du vil forstå den analogi må du hellere lytte med.Vi slutter af med at runde Gorbatjovs reelle eftermæle som er noget anderledes, end hvad der har været rapporteret. Det bedste man kan sige om manden var, at han var en dårlig kommunist. Paneldeltagere er: Mikkel Andersson, Emil Møller, Niels Jespersen og Søren Villemoes.

Om Podcasten

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter.Advarsel: Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Vores udsendelser indeholder typisk snaps, rants og hyperbole i et passende blandingsforhold.Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på [email protected] eller på vores Facebook-side 'Udestuen'.Panelet består for indeværende af følgende personager der - med mindre andet er angivet - udelukkende udtaler sig som privatpersoner.- Lea Friedberg, BR-kandidat for S og konsulent i Nyt Europa- Rachid Moutiq, journalist og komiker- Ali Aminali, socialrådgiver, radiovært og skribent på Berlingske - Leif Donbæk, advokat, medlem af SF og kommentator på EB og Berlingske.- Mikkel Andersson, party-liberal og chefredaktør, Kontrast- Niels Jespersen, sosse og chefredaktør, Netavisen Pio- Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen- Mette Skov Myrup, journalist og programchef på Station København