Til minde for Mads Holger og eksamination af partierne part 1

Hele to episoder på en dag. Dette er part 1 hvor vi hovedsageligt beskæftiger os med dansk politik. Eksamensperioden er netop overstået for de fleste studerende og lettere forsinket giver Udestuen karakter til de efterhånden mange partier. Derfor evalueres de sidste ca. 7 måneder i dansk politik. Vi kører efter den gamle karakterskala, hvilket udfordrer panelets benjamin. Spoiler alert: panelets socialdemokrat synes faktisk at Socialdemokratiet har gjort det ret godt. Lyt med i denne part 1, hvor vi får taget temperaturen på dansk politik. Episoden starter med nogle mindeord for Mads Holger, der på dagen hvor vi optog, gik bort for 7 år siden. Panelet består af: Kasper Jensen, Mikkel Andersson og Niels Jespersen.

Om Podcasten

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter.Advarsel: Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Vores udsendelser indeholder typisk snaps, rants og hyperbole i et passende blandingsforhold.Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på [email protected] eller på vores Facebook-side 'Udestuen'.Panelet består for indeværende af følgende personager der - med mindre andet er angivet - udelukkende udtaler sig som privatpersoner.- Lea Friedberg, BR-kandidat for S og konsulent i Nyt Europa- Rachid Moutiq, journalist og komiker- Ali Aminali, socialrådgiver, radiovært og skribent på Berlingske - Leif Donbæk, advokat, medlem af SF og kommentator på EB og Berlingske.- Mikkel Andersson, party-liberal og chefredaktør, Kontrast- Niels Jespersen, sosse og chefredaktør, Netavisen Pio- Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen- Mette Skov Myrup, journalist og programchef på Station København