#153 Vi dør alligevel snart! Jeg taler med forfatteren Sofie Riis Endahl om hendes seneste roman.

Sofie Riis Endahl er kun 22 år men har allerede udgivet syv romaner. Hendes seneste roman "Vi dør alligevel snart" handler om det at være et Jehovas Vidne. Hun har brugt seks år på at researche bogen og har virkelig sat sig ind i stoffet. Hun kontaktede selv Jehovas Vidner gennem deres hjemmeside jw.org og tog imod et af deres bibelkurser, hun kom adskillige gange til deres møder, både online og fysisk. Derudover har hun været en flittig lytter af denne podcast og har også været i kontakt med tidligere JV. Det er blevet til en virkelig god og ikke mindst nuanceret snak, som jeg er sikker på vil give stof til eftertanke.

Om Podcasten

I denne podcast taler jeg med tidligere Jehovas Vidner om deres oplevelser og livserfaringer. Mit håb er at det kan hjælpe andre i lignende situation til at befri deres lænker og komme videre med deres liv.