#171 Mormoner og Jehovas Vidner - ligheder og forskelle (1. del)

Anne Feltsen besluttede sig for kun ét år siden, at melde sig officielt ud af SDH-kirken, bedre kendt som "Mormonerne". Hvad årsagen til hendes brud var, fortæller hun om i podcasten. Men jeg har længe haft lyst til at lave et program hvor jeg sammenligner disse to amerikanske trossamfund som begge blev grundlagt i 1800-tallets New York. Så der kunne Anne være til stor hjælp og vi blev begge klogere på hinandens opvækst og den troslære der har præget os så meget. Det har været superspændende, interessant OG sjovt at lave dette og næste program, hvor Anne svarer på mange af de spørgsmål jeg har forberedt.

Om Podcasten

I denne podcast taler jeg med tidligere Jehovas Vidner om deres oplevelser og livserfaringer. Mit håb er at det kan hjælpe andre i lignende situation til at befri deres lænker og komme videre med deres liv.