#199 Du var et fjols, Frank!

UDSTØDT - en podcast om Jehovas Vidner - En podcast af Frank Flemmings Facebook Feed

For ca. to år siden begyndte Philip Hildebrand at lytte til podcasten Udstødt. Han syntes i starten at jeg var et decideret fjols når jeg sad der foran en mikrofon og kritiserede Jehovas Vidner. Det er han ikke ene om. Jeg modtager i ny og næ emails, beskeder og kommentarer fra folk der synes jeg er et fjols. Det kan jeg godt leve med. Man kan ikke være venner med alle. Men måske kan dette afsnit give et lille indblik i hvad det er som podcasten kan gøre for mennesker der er et svært sted i livet, også selvom man ikke bryder sig om værten som person. Philip fortæller også om hans barndom, hvor et foto af ham som to-årig kom på forsiden af Ekstra Bladet. Vi taler også om det at være FUMI, om bladvogne og om at være i tæt kontakt med psykisk sårbare mennesker.