Nordkoreansk fangevogter: Jeg ville prøve et Bruce Lee-spark, så jeg øvede mig på en fange

Udsyn - En podcast af LOUD

I Udsyn i dag kan du møde en tidligere nordkoreansk fangevogter. Han arbejdede i Nordkoreas grusomme, politiske fangelejre, som der stadig er seks af i Nordkorea i dag. Og han fortæller om brutale vagter, der ikke ser fangerne som mennesker, og om kritikere af regimet og deres familiemedlemmer, som bliver fjernet fra folkeregisteret og sendt i arbejdslejre. ”Noget der minder om Holocaust foregår i Nordkorea lige nu”, lyder det fra den tidligere fangevogter, der i dag prøver at råde bod på sine handlinger. Medvirkende: Ahn Myeong-cheol, fangevogter i Nordkoreas fangelejre i 90’erne, i dag direktør for NK Watch, en organisation der oplyser verden om situationen i Nordkorea. Og Morten Søndergaard Larsen, dansk journalist i Seoul, Sydkorea. Vært og tilrettelægger: Christine Randa.Redaktør: Pola Rojan Bagger.