1: Podcastpremiere: Ugen med RÆSON. Lykke Friis, Andreas Forsby og Mads Dalgaard Madsen om Trump vs. Harris, den tyske regerings nedsmeltning og EU’s evige vækstkrise

Ugen med RÆSON - En podcast af RÆSON - Onsdage

Ugen med RÆSON er en uredigeret podcast, der hver onsdag – direkte fra RÆSONs kontor ved Rådhuspladsen i København – samler tidens store spørgsmål til nogle af RÆSONs skarpeste skribenter. I denne premiereudgave af Ugen med RÆSON diskuterer vi nattens tv-duel mellem Donald Trump og Kamela Harris, vurderingen af den amerikanske valgkamp i den kinesiske regeringselite og Mario Draghis rapport om den – altid? – svigtende europæiske konkurrenceevne. Deltagere: Mads Dalgaard Madsen, USA-ekspert og fhv. rådgiver på ambassaden i Washington, Andreas Bøje Forsby, seniorforsker ved DIIS og Lykke Friis, direktør ved Tænketanken Europa. Vært: Mathies Duch Gronemann. I redaktionen: Janus Lauritsen & Niels Koch.