Brian Riemer
Ugens gæst - En podcast af DR - Fredage

Det var ved en skole-hjem-samtale, han satte ord på drømmen om et liv med fodbold. Han husker stadig lærerens latter. I dag er Brian fra Albertslund træner for fodboldlandsholdet. Han har netop udtaget det hold, som i næste uge spiller mod Portugal, og der er rusket godt og grundigt op i "plejer". Fem nye navne, heraf to teenagere skal kickstarte en ny æra for herrelandsholdet. Brian Riemer er Ugens Gæst - om mål og mod, og om at vælge drømmen til og tage springet fra folkeskolelærer til fodbold. Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup Producer Siw Søby Vært Pia Røn