Christina Egelund

Ugens gæst - En podcast af DR - Fredage

Hun var sådan set færdig med politik. Men så ringede Lars Løkke med et tilbud, hun ikke kunne afslå. Som ny uddannelses- og forskningsminister har Christina Egelund netop fremlagt første del af en reformpakke, som markant vil ændre vores læring fra første skoledag til sidste arbejdsdag. Halvdelen af kandidatuddannelserne skal være kortere, det skal være lettere at skifte spor, og vi skal blive ved at uddanne os gennem hele livet. Hvordan kommer der mere kvalitet i de uddannelser, der bliver kortere? Er målet færre kandidater, flere faglærte? Og hvordan skal livslang læring hænge sammen med arbejde, afdrag og aftensmad med familien? Christina Egelund er selv uddannet i litteratur- og sprogvidenskab ved Sorbonne Universitetet, men hun er ikke bleg for at smøge ærmerne op og tage fat på familiens campingplads, Jambo Feriepark. Vært Pia Røn.