Benny Engelbrecht

Ugens gæst - En podcast af DR - Fredage

Kører det? Det lignede et af den slags familiefotos, hvor flest mulige skal mases ind for at dokumentere en glædelig begivenhed. 17 smilende politikere stod på rad og række, da den historiske aftale om infrastruktur for 161 mia. blev præsenteret. En aftale, der rækker langt ind i fremtiden og som et samlet folketing står bag. Mere asfalt, flere broer og bedre kollektiv transport skal binde Danmark sammen. I Viborg jubler borgmesteren, mens Frederiksbergs borgmester kalder planen for en begmand til hovedstaden. Har jyderne fået for meget og hovedstaden for lidt? Er der for meget fokus på motorvejskøer og for lidt på grøn omstilling? Transportminister Benny Engelbrecht er Ugens Gæst - om asfalt, skinner og cykelstier og om at være selvlært i en verden, hvor akademiske titler flokkes. Stil spørgsmål på sms til 1212. Vært: Pia Røn.