Matilde Kimer

Ugens gæst - En podcast af DR - Fredage

Tasken var pakket og hun skulle flyve ud af Ukraine næste dag. Men tidligt om morgenen angreb Rusland. Matilde Kimer ringede til familien, aflyste sit fly og trak igen i skudsikker vest, hjelm og pressekort for at bringe øjenvidneskildringer til danskerne. Som udenrigskorrespondent for DR har hun siden 2009 dækket Rusland og Ukraine og hun føler et særligt ansvar for at fortælle om krigens skæbner, om mennesker. Matilde Kimer er Ugens Gæst om krigen, om den russiske folkesjæl og det ukrainske heltemod og om selv at blive ramt af krigen indeni. Vært Pia Røn.