Mette Frederiksen

Ugens gæst - En podcast af DR - Fredage

Bliver det godt igen? Mette Frederiksen havde været statsminister i ni måneder, da pandemien ramte og hun måtte træffe den historiske beslutning at lukke Danmark ned. Håndsprit, afstand, forsamlingsforbud og endeløse dage foran computeren for både børn og voksne. Hårdt trængte virksomheder, en rejsebranche uden rejsende, et kulturliv uden liv, og minkavlere, der måtte opgive livsværket. Nu er foråret på vej, smittetallet er stabilt og der er plads til endnu en lille genåbning. Har blå blok ret i, at smittescenarierne har været for pessimistiske? At det er til grin, der ikke åbnes yderligere? Har regeringen været for forsigtig? Og hvilken betydning får det, at vaccinationer med AstraZeneca nu er stillet i bero? Bliver det godt igen? Statsminister Mette Frederiksen ser tilbage på et år med corona og frem mod lysere dage i Ugens Gæst. Vært: Pia Røn.