Thea Kølsen Fischer

Ugens gæst - En podcast af DR - Fredage

Isoleret 14 dage i et kinesisk hotelværelse med låste vinduer og en dør, hun kun kunne åbne i 30 sekunder, før alarmen gik - sådan begyndte Thea Kølsen Fischers rejse til Coronapandemiens epicenter Wuhan. Hun var sammen med ni andre topforskere på mission for WHO for at påbegynde opklaringen af hvor, hvornår og hvordan Coronapandemien opstod. Skete det på et marked med levende dyr eller var det et udslip fra Bat Womans laboratorium? Advarede Kina verden i tide? Spørgsmål, der hurtigt viste sig ikke kun at handle om videnskab, men også om storpolitik. Mens Europa igen lukker ned og mundbind og Coronapas findes frem er Thea Kølsen Fischer optaget af at løse gåden om Covid-19 for at forhindre nye vira og epidemier. Hun er professor i medicin, aktuel med bogen Virusdetektiven og Ugens Gæst på P1. Stil dit spørgsmål på sms til 1212 Vært Pia Røn.