#96 - selvmordsforsøg blandt børn og unge

Ugeskrift for læger - En podcast af Ugeskriftets videnskab

I de senere år er det lykkedes at knække kurven over selvmordsforsøg blandt unge kvinder mellem 20 og 30 år. Men hos de 15-19-årige piger ser det desværre anderledes ud. Siden midten af 1990'erne er der sket en fordobling i antallet af selvmordsforsøg hos helt unge piger. Statusartiklen »Selvmordsforebyggende klinikker for børn og unge med fokus på Region Hovedstaden« af Britt Morthorst, Louise Caroline Harder, Annika Birgitta Nylandsted et al giver blandt andet indblik i evidens for selvmordsforebyggende og behandling. Medvirkende: Britt Morthorst, postdoc ved forskningsenheden i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstadens Psykiatri. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup