Black out og iltmangel. Sikkerhed ved fridykning og uvjagt – uvpodcast 013

Undervandsjagt & fridykning - Uvpodcast. - En podcast af Morten Rosenvold Villadsen, danmarksmester og rekordholder i uv jagt og fridyk

Undervandsjagt og fridykning er aktiviteter hvor man holder vejret og derfor risikerer man iltmangel og besvimelse, hvis man ikke passer på. I udgangspunktet er uv jagt ikke farligt, men hvis man presser sig eller sidder fast i et net eller et tov mens man er neddykket, så bliver det hurtigt farligt. Fridykning er i sammenligning med uvjagt en sikrere sport, fordi man har forskellige sikkerheds set-up (sikkerhedsdykkere og sikkerhedsliner). Det er faktisk almindeligt at fridykkere i forbindelse med deres sport på et tidspunkt oplever at besvime, men fordi man altid har en opmærksom sikkerhedsdykker, så er det enormt sjældent at besvimelsen ender med en drukneulykke. I denne episode har vi både nogle personlige erfaringer, hvor det har været ved at gå galt og hvornår vi selv har oplevet iltmangel. Lyt med! Lyt til afsnit 013 – Iltmangel og besvimelse – du kan også høre podcastet på din android eller iPhone.. (Find din podcast app frem og søg eksempelvis på “fridykning”) Her kan du se listen med alle afsnit og udsendelser:  uvpodcast.dk  Feed til uvpodcast er: https://undervandsitetet.dk/feed/podcast/   Støt uvpodcast! Vi vil gerne lave flere udsendelser og håber på denne måde at få hjælp til at få finansieret produktionen. Du kan støtte uvpodcast som tak for indsatsen. Gør det på Uvpodcast.10er.dk – og alle beløb er meget velkomne. Vil du donere et par kroner per udsendelse? Støt Uvpodcast her! Tak! Siden sidst – DM i fridykning 2016 Morten har været til DM i fridykning i pool. Det er en kliche blandt fridykkere at “man ikke har fået trænet”, men præcis denne gang var det lidt af et tilfælde at Morten kom afsted til konkurrencen. Ganske uforberedt. Takket være en solid erfaring og et par gode coaches på dagen (Tak til Anne Marie Dahler og Jesper Stechmann), så gik det egentlig meget godt med et par sikre dyk. Med tiden 5.06 minutter (STA) og længdedyk med finner 126m (DYN) og længdedyk uden finner 106m (DNF). Læs mere om fridykningens discipliner Samlet rakte det til en 6. plads. Vinderen af DM i fridykning 2016 blev Rune Hallum Sørensen, der slog Jesper Stechmann med et mulehår. Blandt kvinderne var det Anette Rafen Ottzen der løb med guldmedaljen. Dagens spørgsmål Hvordan gør man med sin dykkerbøje når man undervandsjager? Alex har stillet dagens spørgsmål. Johan svarer at han til hverdag benytter sig af en torpedobøje med elastisk bøjeline. For enden af bøjelinen er en stringer, som så sidder fast i blybæltet. Fiskene ender altså på bøjelinen. Andre gange har Johan stringeren i blybæltet rundt om ryggen. Se i øvrigt Mortens gennemgang af dykkerbøjer i denne video. Dagens tema Iltmangel og besvimelse Som undervandsjæger og fridykker er det altid en risiko at man besvimer. Morten er uddannet AIDA fridykkerinstruktør og har efterhånden haft et par hundrede fridykkerelever. Du kan læse meget mere om sikkerhed, iltmangel og fridykkerfysiologi (og hvordan du bliver bedre) i bogen ‘Hold Vejret‘. Hvad er et black out? (besvimelse) Kroppen bruger ilt hele tiden. Når man holder vejret, så løber man på et tidspunkt tør for ilt og besvimer. Besvimelse er en forsvarsmekanisme som kroppen bruger til at holde en i live, med så lavt iltforbrug som overhovedet muligt. Hvis du hurtigt bliver samlet op af vandet og behandlet rigtigt,