Uv podcast 20 – spis tang, muslinger og krabber

Undervandsjagt & fridykning - Uvpodcast. - En podcast af Morten Rosenvold Villadsen, danmarksmester og rekordholder i uv jagt og fridyk

Spis tang! – og hvad med sandorme? Kan man spise strandkrabber? Hvordan smager tang, muslinger, strandsnegle? Hvilke arter skal man gå og hvordan tilbereder man dem? Denne podcastepisode handler om alt det fra havet man kan spise, men som ikke er fisk (østers og hummer). Bodil Sofie Espersen er blevet interviewet og vi har forsøgt at få så meget relevant og spændende viden ud af hende som muligt. DuGlemmerDetAldrig er dette afsnits sponsor. På DuGlemmerDetAldrig.dk er der en række oplevelser, madlavningskurser, undervandsjagt kurser og vilde gaveidéer. Særligt er der kurser i fridykning og undervandsjagt som er relevante for denne uvpodcast, men også kitesurfing, wellnessophold, vindtunneller, surf og hummersafari osv. Du kan se en samlet oversigt her. Lyt til afsnit 020 – Saml og spis tang, krabber og muslinger – du kan også høre podcasten på din android eller iPhone.. (Find din podcast app frem og søg eksempelvis på “fridykning”) Her kan du se listen med alle afsnit og udsendelser: uvpodcast.dk  Feed til uvpodcast er: https://undervandsitetet.dk/feed/podcast/ Dagens spørgsmål: Hvilken baglimit er der i Danmark? I skrivende stund, marts 2017 er der baglimit (daglig fangstbegrænsning) på havbars og torsk. For havbars gælder det at man højest må fange 1 per dag syd for Hanstholm. For øvrige havområder er der ingen fangstbegrænsninger. For torsk gælder det at man i perioden 1. februar – 31 marts kun må fange 3 torsk dagligt i områder 22-23-24 (Sund, bælter og Østersøen). Uden for denne periode (resten af året) må man fange 5 torsk dagligt i samme områder (22-23-24). I Danmarks øvrige farvande er der ingen fangstbegrænsninger på torsk for lystfiskere. Derudover findes der en frivillig baglimit for havørreder på 3 havørreder per dag. Dette er en frivillig ordning som viser sig at blive overholdt i stor stil blandt undervandsjægerne. Den er ikke gældende lov (endnu?), men et godt signal fra uvjagt sporten til resten af Danmarks lystfiskere. Vi taler i denne episode om: Hvordan man finder og spiser tang, muslinger og krabber mm. i Danmark I denne episode har jeg interviewet Bodil Sofie Espersen, der er en sand havmads-entusiast og kalder sig akvatisk måltidsmager. Hun har sat tænderne i lidt af hvert og fanget hjertemuslinger med tæerne siden hun kunne kravle. Hun er dygtig til at lave mad – og allerhelst lige fra havet over et bål på stranden. I denne episode Uvpodcast 20 snakker vi blandt andet om: Hvad kan man spise af tang? Hvilke tangarter kan man spise og hvordan tilbereder man? Hvilke krabber kan man spise? Hvordan spiser man strandkrabber? Hvilke opskrifter findes der på tang og krabber? Hvad skal man være opmærksom på når man sanker muslinger, tang og krabber? Hvordan bruges tang i kombi med fisk? Skal man spise maden på stranden eller i køkkenet? Hvad skal man have med ud hvis man vil i gang med det her? Hvilke strandurter kan man spise? Hvem har prøvet at spise søstjerner? Kan man spise sandorme? Vandmands-carpaccio, anyone? Hvad er konksnegle – og hvordan Johan var ved at synke på Kattegat, mens vi sad på en husbåd i Københavns havn? Hvem spiser konksnegle? – og er det et nyt eksporteventyr for de danske (stakkels) fiskere? Links og PDF nævnt i episoden: