#8 - Tre kørelærere plus én

Hvad gør man når kørelæreren siger at det går godt, men det synes man ikke selv? Eller når kørelæreren er skuffet og havde forventet sig mere af sin elev? Eller når han dýtter og rækker fuck ad andre bilister imens han siger at det skal eleven selvfølgelig ikke selv gøre. Eller når han hele tiden fortæller én noget, som man godt ved i forvejen? Det og mange andre spørgsmål vil vi kigge på i beretningen om den lange kringlede vej fra den dag Rosa besluttede sig for at få kørekort og til hun endelig fik det.  Vært Pia Reistrup, underviser på Almen voksenpædagogisk Grunduddannelse

Om Podcasten

Hvad skal der til for at lære noget? Og hvornår er man en god underviser? I UNDERVISEREN taler vi om det som er relevant for dig, der underviser voksne. De svære situationer, succeserne og om de teorier, der ligger til grund for vores praksis. Lyt med og få inspiration til planlægningen, styr på nerverne og ideer til hvordan du skaber den gode kontakt. Produceret af Pia Reistrup. Pia er underviser på voksenpædagogiske kurser. Primært underviser hun mennesker, der selv skal undervise som en del af deres job. www.underviseren.com