"Fonseca er velkommen i Socialdemokratiet om 15 år"

Venstre Europaparlamentariker Asger Christensen har tidligere hårdnakket sagt, at det vil være tosset med en CO2-afgift på dansk landbrug. Men mener han stadig det? Vil han tage ordene i sin mund igen? Vi fangede ham i Herning til Venstres landsmøde (0:55). En anden Europaparlamentariker fra Venstre, Erik Poulsen, frygter for Venstres fremtid, hvis en CO2-afgift på landbruget bliver en realitet. Erik Poulsen vil dog ikke svare på, hvorvidt Troels Lund Poulsen eller Mette Frederiksen ville være den bedste statsminister for Danmark (7:52). Sagen om Mike Fonseca har vakt et gammelt spøgelse til live i Socialdemokratiet, hvis mangeårige medlem og tidligere udenrigsminister, Jeppe Kofod, i 2008 havde sex med et 15-årigt medlem af partiets ungdomsparti. Vil Socialdemokratiets hovedbestyrelse indføre et adfærdskodeks som det, Moderaterne har? Og hvad er forskellen på Kofod og Fonseca? Et af medlemmerne af hovedbestyrelsen åbner døren på klem for Mike Villa Fonseca, men først om 15 år (12:50). Vært: Oliver Bærentsen.

Om Podcasten

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og mener, når de taler i floskler, spin eller helt udenom. Vi guider dig igennem døgnet, der er gået i dansk politik, vi har hver dag relevante politiske gæster, og vi sætter lys på nogle af de historier, der ikke når avisforsiderne.