S1E1. Verdens værste år: 536 eller 2022?

Vi befinder os i en tid, som kan virke håbløs og mørk. Man kan måske blive blind på sin egen tid og tænke, at verdens tilstand ikke kan blive værre, end den er lige nu. Men tænk igen. Der er en anden tid, som er kendt for at være den værste tid på jorden – overhovedet. I denne første episode af Varbergs Danmarkshistorier vil Jeanette Varberg og arkæolog Mads Ravn nemlig fortælle dig om verdens værste år: År 536, hvor et vulkanudbrud vendte op og ned på livet. I denne podcast vil arkæolog Jeanette Varberg og udvalgte eksperter fortælle dig de mest fascinerende kapitler fra Danmarkshistorien. Historier, som du skal kende for at forstå det samfund, du lever i lige nu. Den første sæson handler om klimaforandringer.Vært: Jeanette Varberg.Medvirkende: Mads Ravn, forskningschef og museumsinspektør på Vejle Museerne.Tilrettelægger og producer: Luna Lam.I redaktionen: Nikolai Sørensen.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.

Om Podcasten

I Varbergs Danmarkshistorier fortæller vi nogle af de mest fascinerende historier fra danmarkshistorien, som du skal høre for at forstå det samfund, du lever i i dag. Spoler vi tiden tilbage, er der nemlig mennesker, dramaer, konflikter og katastrofer, der ligner os og nu. Sammen med nogle af landets dygtigste historikere og arkæologer dykker museumsinspektør Jeanette Varberg ned i historier, som giver dig ny forståelse og nye perspektiver – og ikke mindst en gribende historie om vores forfædres liv. Så sæt dig godt til rette, lad Netflix gå i dvaletilstand og lad historien gøre resten.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør, Nationalmuseet. Tilrettelægger: Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør: Lucas Francis Claver og Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid, Nationalmuseets mediehus.