S1E2. Frygten for at solen forsvinder

Vi befinder os i en klimakrise. Vi er bange for at den virkelighed, vi kender, vil forsvinde. Og derfor skal vi i denne episode se tilbage til en tid, hvor vi mennesker også var bange for at klimaet ville ændre sig. Vi skal tilbage til tiden med soltilbedelse, nemlig bronzealderen. Dengang for 3.000 år siden tilbad vi solen for at få den til at skinne på vores afgrøder. Også skal vi se på en lille guldfigur af en akrobat i snoreskørt og finde ud af, hvad hun har med vores tids klima-profet, Greta Thunberg, at gøre. Vært: Jeanette Varberg.Medvirkende: Flemming Kaul, seniorforsker på Nationalmuseet.Tilrettelægger og producer: Luna Lam og Nikolai Sørensen.Redaktør: Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.

Om Podcasten

I Varbergs Danmarkshistorier fortæller vi nogle af de mest fascinerende historier fra danmarkshistorien, som du skal høre for at forstå det samfund, du lever i i dag. Spoler vi tiden tilbage, er der nemlig mennesker, dramaer, konflikter og katastrofer, der ligner os og nu. Sammen med nogle af landets dygtigste historikere og arkæologer dykker museumsinspektør Jeanette Varberg ned i historier, som giver dig ny forståelse og nye perspektiver – og ikke mindst en gribende historie om vores forfædres liv. Så sæt dig godt til rette, lad Netflix gå i dvaletilstand og lad historien gøre resten.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør, Nationalmuseet. Tilrettelægger: Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør: Lucas Francis Claver og Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid, Nationalmuseets mediehus.