#103 Julen hjerternes fest - 3. advent: Syg omsorg

Velfærdsprofeten - En podcast af Velfærdsprofeten

Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og om gaver. Men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med vores venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger.Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten. Hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat.Dagens adventsudsendelse handler om omsorg i sundhedsvæsenet. Omsorg har altid været en vigtig del af sygepleje. Allerede 400 år før vor tidsregning formulerede Hippokrates den første læge ed, som stadig er gældende i dag:Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, aldrig skadeOg det er en god ide at huske på det gamle lægeløfte, for i følge Etisk Råd, er omsorg et fundamentalt behov hos alle patienter og brugere i af sundhedsvæsenet. Men omsorg har også stor betydning for personalet, der ser omsorg som en vigtig kilde til arbejdsglæde. Så hvilken rolle bør omsorg spille i pleje og behandling i det danske sundhedsvæsen? Det undersøger vi i dagens 3. adventsudsendelse, hvor vi har besøg af Lotte Evron, som er lektor, ph. d. på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker og underviser på Sygeplejerskeuddannelsen.Lyt med og hør, når Lotte Evron fortæller, hvordan vi generobrer omsorgen i sundhedsvæsenet.