#117 Det gode nok forældresamarbejde

Velfærdsprofeten - En podcast af Velfærdsprofeten

Er tidens idealer for forældreskab foreneligt med et realistisk og rimeligt skole-hjem-samarbejde? Snart åbner dørene til et nyt skoleår. For en lang række forældre og børn er det også begyndelsen på et forhåbentlig godt og frugtbart skole-hjem-samarbejde. Men forældresamarbejdet er ikke altid en let størrelse.  Undersøgelser blandt lærerne peger på, at mange ikke føler sig godt nok klædt på til samarbejdet; at de ikke har tilstrækkelig tid; og at forældrene blander sig meget i deres guldklumpers trivsel – til tider for meget.  På den anden side oplever 38 procent af forældre til børn, der mistrives, at skolen direkte eller indirekte giver dem skylden for dette. Det viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra oktober 2022 med besvarelser fra 1.031 forældre til børn i folkeskolen.  På hjemmesiden hørende til magasinet Skolebørn – som udgives af organisationen Skole og Forældre – kan man således med få klik læse sig ind i overskrifter som ”5 forældre-tiltag, der kan styrke fællesskabet i klassen” eller ”5 grunde til at du skal engagere dig i klassefællesskabet”. Men har forældrene bevæget sig for meget ind på de fagprofessionelles domæne? Og er forældresamarbejdet overhovedet nyttigt i forhold til at styrke trivsel og inklusion?  Disse spørgsmål granskes i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret forfatter, sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll i studiet til en samtale om, hvilken betydning tidens idealer for forældreskab har i forhold til skole-hjem-samarbejdet.  Velfærdsprofeterne får også besøg af adjunkt Mia Lund Kongsbak fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Mia har tidligere arbejdet med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), og hun fortæller blandt meget andet, hvordan børn i udsatte positioner ofte bliver ekstra udsatte, når forældrene skal stå for trivselsarbejdet. Værterne kommer naturligvis også omkring AULA og den til tider endeløse række af trivselsarrangementer. Og om behovet for flere grænser og rammer – sat fra de professionelles side – så samarbejdet bliver både realistisk og rimeligt.