#23: Udsatte børn og digitale muligheder

Velfærdsprofeten - En podcast af Velfærdsprofeten - Torsdage

Statsminister Mette Frederiksen har ofte understreget at vi – i denne tid, der er præget af corona – som samfund skal stå sammen ved at holde afstand for at passe på samfundets ældre og udsatte borgere. Der er imidlertid også udsatte grupper i samfundet, hvor den fysiske adskillelse medfører øget risiko for udsathed og mistrivsel. Herunder gruppen af børn og unge, som modtager særlig støtte for at sikre trivsel og udvikling. Den gruppe af udsatte børn, unge og familier, der allerede modtager støtte fra kommunen, kan ikke længere modtage den støtte, de vant til. Og de børn og unge, som kommunen endnu ikke har kontakt med, har været vanskeligere at opspore. Dertil kommer den beskyttelse og aflastning, som de udsatte børn, unge og deres familier ofte henter i kraft af den struktur og støtte, de møder i normalsystemet ikke været til stede i hjemsendelsesperioden, mens risikofaktorer såsom overgreb, misbrug og psykisk lidelse hos forældrene eller børnene selv i nogen tilfælde har fået større fylde i børnenes hverdag. Det har fordret nye kompetencer og arbejdsgange i børne-familieafdelingerne i landets kommuner. Det er temaet for denne podcast. Derfor har vi inviteret Louise Norsk, som er Teamkoordinator i Børneafsnittet i Roskilde Kommune for at høre, hvordan de har håndteret udfordringen. Vi taler også med lektor i socialt arbejde Helle Antczak og lektor i socialt arbejde Signe Steensbæk fra Københavns Professionshøjskole, som de begge har været involveret i et forsknings- og udviklingsprojekt om virtuel supervision for at høre om deres erfaringer med faglig sparing på distancen.