#48: En ny generation fædre

Selvom kvinder stadig er den der får mest opmærksomhed fra sundhedssystemet ifm. forældreskab, så spiller fædre en stadig stigende rolle. Det ses blandt andet i barselsloven, hvor der er afsat mere øremærket tid til barsel til fædre. I denne episode taler vi med Rasmus Lang Hedegaard om nutidens fædreroller. Rasmus har været med til at stifte Fars Klub - et frivilligt initiativ, der skal styrke fædres rolle og relation til deres børn. Vi taler med ham om, hvordan vi kan blive bedre til at støtte fædre i forældrerollen og om at finde vej som første generation i at tage aktiv del i barnets tidligste år. Og så fortæller han om sine erfaringer med efterfødselsreaktion som far. Vi taler også med adjunkt Lisbet Dose, som arbejder på sundhedsplejerskeuddannelse på Københavns Professionshøjskole om arbejdet med ligestilling af fædre i sundhedsplejen og hendes perspektiver på arbejdet med at opdage og afhjælpe efterfødselsreaktioner hos fædre.

Om Podcasten

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund. I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet. Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession. Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger. Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.