#75: Kvinders usynlige arbejde

Dagens udsendelse handler om usynligt arbejde. Det kan næsten lyde magisk og eventyrligt, men det er det ikke. Usynligt arbejde er både hårdt og tidskrævende. Det er det uformelle arbejde, som ikke italesættes, men som ofte udgør den lim, der får det hele til at hænge sammen i hjemmet og på arbejdspladsen. Det usynlige arbejde har altså en vigtig samfundsbærende funktion. Alligevel er det ikke noget vi taler om eller belønner. Hvorfor er det sådan – og hvorfor er det som oftest kvinder, der løser de usynlige arbejdsopgaver? Det undersøger vi i dag, hvor vi taler med Feminist og komiker Sanne Søndergaard. Sanne er forfatter til bogen F-ordet, hvor italesætter det usynlige arbejde og den generelle forskelsbehandling, kvinder udsættes for, i hjemmet og på arbejdsmarkedet, i videnskaben og i historien, i medierne. I dagens udsendelse har vi også fået hjælp af en gæstevært, Oda Amalie Andreasen. Oda Amalie er Lottes datter og vikarierer for Maja, som desværre ikke havde mulighed for at deltage i interviewet med Sanne.

Om Podcasten

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund. I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet. Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession. Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger. Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.