#76: De første erfaringer med ukrainske flygtningebørn

I april 2022 ankom de første ukrainske flygningebørn til de danske folkeskoler. Børn som brat er blevet revet ud af deres vante hverdag. Børn som selv har oplevet krigen på tæt hold, nogen har mistet venner og familiemedlemmer, mange har stadig har nære i krigszoner og fædre, som er blevet tilbage for at kæmpe. Dertil kommer sproglige udfordringer, fordi børnene ikke taler dansk og måske kun begrænset engelsk. Hvad har vi lært i den tid, der er gået, siden vi modtog de første børn? Hvordan tager vi godt imod børnene i de danske folkeskoler? Hvad skal der til for at sikre børnene de bedst mulige udviklingsbetingelser – fagligt og socialt? Det taler vi med lektor Mette Ginman fra Københavns Professionshøjskole om. Mette har været central i udviklingen af et særligt beredskab for kompetenceudvikling af lærerne. Vi taler også med Mie Hallin fra Havdrup skole i Solrød kommune, som arbejder med modtageklasser.

Om Podcasten

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund. I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet. Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession. Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger. Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.