#98 Når kvaliteten i dagtilbud ikke er god nok

Danmark er det land i verden, hvor flest småbørn går i dagtilbud. Dermed spiller dagtilbuddene en vigtig rolle i danske børns udvikling, trivsel og læring.Men gode er vores daginstitutioner egentlig? Det ved vi ikke så meget om. Eller det vil sige; det vidste vi ikke såmeget om indtil VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Danmarks Evalueringsinstitut EVA udkom med en rapport baseret på den førstete nationale undersøgelse af kvaliteten af det dagtilbudsliv, de mindste børn møder. Undersøgelsen resultater er ret nedslående. Den viser nemlig, at 38% af de kommunale dagtilbud for 0-2-årige børn er utilstrækkelige.I dagens udsendelse af Velfærdsprofeten undersøger vi, hvorfor kvaliteten i så mange daginstitutioner er utilstrækkelig og ikke mindst hvad vi kan gøre for at øge kvaliteten i pasningstilbuddene, så de i højere grad understøtter de yngste børns udvikling og trivsel.Vores gæst i studiet, som skal hjælpe os med at blive klogere på, hvordan vi styrker kvaliteten i de danske daginstitutioner er uddannelsesleder Anne Kjær fra Københavns Professionshøjskole. Anne Kjær har nemlig siddet med i den ekspertgruppen, som er tilknyttet undersøgelsen af kvalitet i dagtilbud. Velkommen til Anne. Senere i udsendelsen taler vi med områdeleder Stine Kart Skytte fra Roskilde Kommune. Stine deltog i en paneldebat om kvalitetsrapporten, som VIVE var vært for på årets Folkemøde på Bornholm. Vi bad Stine fortælle, hvordan hun læser og forstår rapporten om kvalitet i de kommunale dagtilbud.

Om Podcasten

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund. I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet. Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession. Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger. Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.