250 Knivskarp duel mellem Jonas og Pogacar i Pyrenæerne

Efter onsdagens første etape i Pyrenæerne lignede det et tidligt knock-out fra Jonas Vingegaard til den evige rival, Tadej Pogacar. Men torsdag slog Pogacar så tilbage på Tourmalet-etapen - og dermed er alt helt åbent inden rytterne bevæger sig mod vulkanen Puy de Dôme, der bliver næste bjergslag på søndag. Vi skal tale styrkeforhold mellem og strategi på Jumbo og UAE, vi har interview med Andreas Kron, som hepper på Mattias Skjelmose, der dog fik problemer med ryggen på torsdagens etape efter et styrt, onsdag.

Om Podcasten

Veloropa Podcast er for alle der elsker cykling. Vi vender aktuelle emner i cykelsporten - og ofte har vi interviews med danske og internationale cykelryttere eller gæster i studiet. Det faste panel består af vært Claus Elming, ekspert Kim Plesner og tidligere cykelrytter Stefan Djurhuus. Arnested for #veloropaeffekten. Vi taler primært landevejscykling og store cykelløb som Tour de France, Giro d'Italia, Vuelta Espana og de fem monumenter, men vi udkommer henover hele cykelsæsonen. Har du lyst til at støtte Veloropa Podcast med en lille skilling, så har du muligheden via den såkaldte "10'er" ordning. Hvis du går ind på https://veloropa.10er.dk/ kan du selv vælge hvor stort eller lille et beløb per episode, du ønsker at støtte med. Når vi laver Veloropa Podcast er vi afhængige af sponsorer og donationer, så vi takker på forhånd med kyshånd for dit bidrag til at gøre podcasten endnu bedre!