Ukraine: Den uvisse fremtid

I Ukraine er sejrsbevidst atmosfære afløst af en mere afdæmpet holdning til krigen. Vi hører fortsat om ukrainske styrkers heroiske kamp, men deres tab er store, og infrastrukturen bliver bombet. Russerne har gravet sig ned, holder ukrainerne stangen - og har forbedret deres elektroniske krigsførelse. Præsident Zelenskyj står over for en Putin, der stadig er parat til at ofre sine soldater, et splittet Europa, der skal enes om flere penge til Ukraine - og risikoen for Trump i Det Hvide Hus. Og uden for Ukraine taler flere og flere om, at Zelenskyj bør forhandle en våbenhvile! Men hvad skal den i givet fald føre til? Gæster: Claus Mathiesen, Søren Liborus og Matilde Kimer. Vært: Steffen Gram.

Om Podcasten

- udsyn med personlighed og perspektiv. Vært: Steffen Gram.