Hvorfor kan folk i Gaza ikke flygte?

Verden kalder - En podcast af Radio4

Kategorier:

På nettet og i tv møder vi billeder af sårede mennesker, billeder af mænd, der bærer rundt på lig - både børnekroppe og voksenkroppe. Vi er i Gaza, hvor Israel lige nu bomber massivt som svar på Hamas' terrorangreb d. 7. oktober, og hvor den israelske hær har indledt en landinvasion. Vi taler med en af de hundredtusinder palæstinensere der - siden krigen brød ud for en måned siden – er flygtet fra det nordlige til det sydlige Gaza. Hun fortæller, at selvom Israels angreb især rammer den nordlige del, er der ingen sikre steder at tage hen. Samtidig kan almindelige mennesker i Gaza ikke komme væk - de er fanget på det lille område. Så hvad mener krigens parter er løsningen, og hvad siger palæstinenserne selv? Medvirkende: Amal Zaqout, palæstinenser som er flygtet fra det nordlige til det sydlige Gaza og før krigen var ansat i nødhjælpsorganisationen, Medical Aid for Palestine, med hovedsæde i Storbritannien. Bjarke Skaaning, katastrofechef, dansk Røde Kors. Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad. Rasmus Boserup, Direktør i Euromed Rights.See omnystudio.com/listener for privacy information.