Hvorfor tager generalerne magten i Afrika netop nu?

Verden kalder - En podcast af Radio4

Kategorier:

Der er ild og kampe i gaderne i Sudan. Mens vi i Danmark fredeligt kan vælge vores politikere, så risikerer borgere i det østafrikanske land Sudan at blive dræbt af generalens skudsalver, hvis de demonstrerer for demokrati. Flere generaler har fundet vej til magten i Afrika den seneste tid. Siden august sidste år har der været fem militærkup i lande syd for Sahara, og derfor undersøger vi i denne udsendelse, hvad der foregår i Sudan, og hvorfor generalerne tager magten rundt om i Afrika netop nu. Vi hører blandt andet fra en afrikansk læge, som selv er blevet fængslet og tortureret for at trodse en diktator, men som tror på, at det vil lykkedes at vælte de generaler, der går imod folket. Medvirkende: Sudanesisk-amerikansk hip hopper Ayman Mao. Nils Carstensen, Senior Humanitær Rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. Læge Mahmoud Alwali, talsmand for de sudanesiske lægers faglige organisation. Stig Jensen, lektor i Afrikastudier.See omnystudio.com/listener for privacy information.