Kan abort vinde valget for demokraterne?

Verden kalder - En podcast af Radio4

Kategorier:

Lige om lidt går amerikanerne til et valg, der kan blive afgørende for præsident Biden og for USA’s fremtid. Indtil for nylig stod republikanerne til en komfortabel fremgang ved det amerikanske midtvejsvalg. Men så fjernede den amerikanske højesteret retten til abort i USA. Og det, der så ud som en kæmpe sejr for republikanerne, er nærmere blevet en klods om benet. For højesterets beslutning har fået mange amerikanske vælgere på barrikaderne og givet vind i sejlene til demokraterne. Verden Kalder undersøger, om abort er en game-changer, der kan hjælpe demokraterne til at beholde magten i kongressen - og hvor de to partier egentlig står, når det gælder spørgsmålet om adgang til abort i USA. Medvirkende: Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier på SDU. Emil Friis Lauszus, journalist og analytiker, bosat i Washington DC. Charles Sykes, konservativ politisk kommentator i Wisconsin.See omnystudio.com/listener for privacy information.