Kan USA slå Kina i en kamp om Taiwan?

Verden kalder - En podcast af Radio4

Kategorier:

"USA vil sikre, at Taiwan altid er frit." Det er budskabet fra USA’s Nancy Pelosi, som i denne uge besøgte øriget med 23 millioner indbyggere. Et budskab, der får Kina til at rase og affyre missiler over Taiwan. Kina mener, at Taiwan er en del af Kina, selvom Taiwan fungerer som et selvstændigt land med egen valuta, egen regering og eget flag. Kinas præsident Xi siger direkte, at Kina vil overtage Taiwan med magt, hvis ikke en genforening sker frivilligt. ’Verden Kalder’ undersøger, hvorvidt USA kan stoppe Kina fra at invadere et demokratisk samfund. Og vi spørger ”Danmarks svar på Nancy Pelosi”, Pia Kjærsgaard - som også har besøgt Taiwan - hvorfor det er en god ide, hvis et besøg kan skubbe verden tættere på en farlig konflikt mellem Kina og USA, hvor Taiwan kan ende som ofret. Medvirkende: Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier. Pia Kjærsgaard, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. Will Yang, taiwansk journalist på det undersøgende medie, The Reporter.See omnystudio.com/listener for privacy information.