Putins naboer (7:8) - Nordkorea

Verden kalder - En podcast af Radio4

Kategorier:

Russiske diplomater tager til militærparader i Nordkorea og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un kører i sit tog hele vejen til Rusland for at besøge sin nye bedste ven, Putin. De to nabolande kan nemlig få meget ud af hinanden på et tidspunkt, hvor Putin ikke har særligt mange venner i verden. Putin får vigtige våben af Nordkorea, mens Kim Jong-un er eminent dygtig til at udnytte når forholdet mellem stormagterne Rusland, USA og Kina forværres. Men hvor stærkt er forholdet mellem de to – og skal vi frygte en russisk-nordkoreansk alliance? Det handler denne ’Verden Kalder ’-særudgave om. I denne programserie besøger vi lande, der har Putin som nabo. For hvor Rusland for nogen er naboen fra helvede, er landet for andre som en ven sendt fra himlen. Medvirkende: Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet. Thomas Schumann, rumjournalist og vært på podcasten Schumanns rumraket.See omnystudio.com/listener for privacy information.