Skal vi stoppe Kina fra at invadere et demokratisk samfund?

Verden kalder - En podcast af Radio4

Kategorier:

Først Hong Kong, og nu Taiwan? De seneste uger har Kina fløjet med kampfly tæt på den demokratiske udbryder, øen Taiwan. Og præsident Xi Jinping har svoret, at der kommer en dag, hvor Taiwan bliver indlemmet i Kina, hvis ikke fredeligt, så med magt. Samtidig vil Taiwan gøre, hvad der skal til, for at forsvare sig over for kæmpen Kina. Det lugter af konflikt - endda stormagtskonflikt, for USA har lovet at beskytte Taiwan militært. Vi dykker ned i konflikten og spørger, om Kina er ved at sluge endnu et demokratisk samfund for øjnene af Vesten? Og hvordan en miniput som Danmark skal forholde sig? Medvirkende: Ted Hui, tidligere oppositionspolitiker i Hong Kong, Henry Wang, grundlægger af den kinesiske tænketank Center for China and Globalization, udenrigsordfører for Venstre Michael Aastrup Jensen og Camilla Nørup Sørensen, lektor på Forsvarsakademiet med fokus på østasiatisk politik og sikkerhedspolitik.See omnystudio.com/listener for privacy information.