Special: Strammerlandet Sverige

Verden kalder - En podcast af Radio4

Kategorier:

Det er slut med åbne grænser og en fremstrakt hånd til verdens svageste fra vores svenske brødre og søstre. Efter blodige bandekonflikter, skyderier og mislykket integration lyder konklusionen: Danmark havde ret, og Sverige tog fejl. Derfor skruer de svenske politikere nu bissen på overfor indvandrere og flygtninge. Dermed vinker svenskerne farvel til rollen som en ”humanitær stormagt”. Det er ellers et selvbillede, som sidder dybt i mange svenskere, men som bliver besværliggjort, nu hvor Sverige vil med i NATO. Derfor spørger Verden Kalder: Er det slut med åbne hjerter i Sverige? I denne sommerserie stiller vi skarpt på seks lande, der lige nu står midt i et opgør med sig selv. Det har betydning for, hvem der har magten i landet, og det ændrer på landets identitet og plads i verden fremover. Medvirkende: Jesper Zølck, nordisk korrespondent bosiddende i Stockholm. Drude Dahlerup, professor emerita i statskundskab på Stockholms Universitet. Mads Lundgaard, dansker bosat i Sverige, Sverigedemokrat og har i fire år været valgt til kommunalbestyrelsen i Stockholm for partiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.