Spionernes underverden: Fra nazi-spioner til demokratiets vogtere (2:2)
Verden kalder - En podcast af Radio4
Kategorier:
I Tyskland kæmper spionerne ikke kun mod påvirkning fra fremmede magter. De holder også et skarpt øje med nationale grupper, som efterretningstjenesterne frygter vil modarbejde den tyske stat. Men går de tyske agenter for langt i forsøget på at beskytte det tyske demokrati, når de modarbejder lovlige politiske partiers forsøg på at blive valgt? Og har de tyske efterretningstjenester samtidig været for tilbageholdne overfor spioner og cyberangreb fra et aggressivt Rusland, der ikke viger tilbage fra at likvidere på åben gade i Tyskland? I denne serie fortæller vi historien om nogle af de mest magtfulde efterretningstjenester og ser på, hvilken rolle de spiller i de store krige og kriser i verden lige nu. Medvirkende: Thomas Wegener Friis, historiker og forsker i spionage og leder af Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet. Uffe Dreesen, korrespondent for TV2 med base i Tyskland. See omnystudio.com/listener for privacy information.