De 7 skønneste bjerge

Gæst: Søren SmidtLangt højere bjerge så vide på jord
man har, end hvor bjerg kun er bakke;
men gerne med slette og grønhøj i nord
vi dannemænd tage til takke;” Således indleder N. F. S. Grundtvig sin salme, Langt højere bjerge! Men havde han ret? Er dansken tilfreds med at blive på det jævne? Eller stræber vi også efter at nå verdens tinder? Søren Smidt gør og har brugt hele livet på at besejre sig selv og bestige de vanskeligste og mest imponerende højder på kloden. Søren er eksperten i dagens episode af VERDENS 7 VIDUNDERE, hvor han udpeger VERDENS 7 SKØNNESTE BJERGE!

Om Podcasten

Inflation, stigende rente, krig, usikkerhed - ja, men glem ikke, at verden, at livet, først og fremmest er vidunderligt, smukt, fyldt af sanselig skønhed. 24syv hylder i programserien ‘Verdens 7 Vidundere’ alt det bedste, denne verden og dette land har at byde på, og én af Danmarks mest dannede og vidende mennesker Lars Henriksen kårer i hvert afsnit, sammen med dagens gæst, verdens 7 mest vidunderlige …. stykker musik, operaer, fodboldspillere, champagner, bøger, skuespil, parfumer, byer, cigarer - og rangerer de udvalgte fra syv til ét. ‘Verdens 7 Vidundere’ er ikke blot et program, der ærer det ypperste, verden har skabt, det danner lytteren til at forstå og tale med om skønhed.Vært og tilrettelægger: Lars Oskan-HenriksenProducer og teknikker: Teis Zacho