Fornuft og Følelse med Mathilde Arcel

Verdens bedste film - En podcast af DR - Fredage

Kategorier:

"Er det ikke det dejligste, du nogensinde har set?!" udbryder skuespiller Mathilde Arcel, kendt fra Agent, Dansegarderoben og Mørkeland. Nicolaj Kopernikus siger, at Fornuft og Følelse (1995) er "noget af det mest romantiske, jeg længe har set." Ang Lees film, baseret på Jane Austens roman, følger to søstre i 1800-tallet - én styret af fornuft (Emma Thompson), én af følelser (Kate Winslet). Ifølge Mathilde er det dejligt, at den foregår i en tid, hvor regler og etikette gav kærligheden mere struktur end nu - eller har den i virkeligheden altid været lige forvirrende og kompleks? Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Mathilde Arcel Fock. Redaktion: Olivia Keblovszki, Jens Malthe Næsby og Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.