Parasite med Søs Egelind

Verdens bedste film - En podcast af DR - Fredage

Kategorier:

Værtsstafetten er sendt tilbage til skuespiller Nicolaj Kopernikus, som igen har sat sig til rette i biografsædet. Denne gang i selskab med komiker, skuespiller og instruktør Søs Egelind, der har taget den 4-dobbelte Oscar-vindende film "Parasite" fra 2019 af Bong-Joon Ho med. "Hvis du kan lade fattigdom være uopdaget, så skal du sgu spiddes til sidst, din idiot!", udbryder Søs og banker i bordet, når hun fortæller Nicolaj hendes bud på, hvad den sydkoreanske instruktør vil sige med filmen. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Søs Egelind. Redaktion: Olivia Keblovszki, Jens Malthe Næsby og Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.