Verdenssituationen - 1. maj 2022
Verdenssituationen - En podcast af DR
Kategorier:
For første gang i 20 år er det lykkedes en siddende præsident i Frankrig at blive genvalgt. Alligevel var det en ret formelt præsident, der gik på scenen for foden af Eiffeltårnet ved sin egen valgfest. Sejrstalen blev ikke en hyldest af hans egen "en Marche"-bevægelse eller de politiske resultater fra den forgangene periode - det blev derimod primært en tale til dem, som havde stemt på ham mere af nød end af lyst, og en tale til dem, som slet ikke havde fundet vej til valglokalerne, fordi de ikke kunne få sig selv til at sætte kryds ved ham eller hans modstander Marine Le Pen. For selv om en sejr på knap 59% kan se overbevisende ud - så gemmer der sig en anden historie bag genvalget af Macron. Valgdeltagelsen var den laveste i mere end 50 år, mange stemte på yderfløjene, og tiltroen til det politiske system er i frit fald. Hvad er det for en periode, som præsident Macron ser ind i? - og hvorfor endte franskmændene med at vælge ham for en periode mere? Karin Mørk har i sine mange år som journalist i DR fulgt Frankrig tæt. Hun skal gøre os klogere på, hvad der foregår i Frankrig. Vært: Henrik Aagaard.