Verdenssituationen - 14. nov 2021
Verdenssituationen - En podcast af DR
Kategorier:
I vores del af verden er de konsekvenser, som klimaforandringerne bringer med sig, måske stadigvæk lidt uvirkelige. Et uhyggeligt fremtidsscenarie, som vi skal prøve at forhindre. Sådan er det ikke alle steder. I Sydsudan er det ekstreme vejr kommet, og massive regnskyl gør, at Sobat-floden og Nilen er gået over deres breder for fjerde år i træk. Veje, landingsbaner - ja hele byer - er skyllet væk, og efterlader folk drivende rundt på improviserede tømrefloder med kurs mod fast grund under fødderne og en ny start. Fotograf Jan Grarup har besøgt området og nogle af de 600.000 mennesker, som lever på vandet og i mudderet. Dem som lever med konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer, som de ikke selv har nogen andel i. Jan Grarup fortæller om sin seneste rejse til Sydsudan, og hvad der mødte ham. Vært: Henrik Aagaard.