Verdenssituationen - 24. apr 2022

Lige så længe vi har kigget op i stjernehimlen, har vi vidst, at der var en rød planet derude. I århundreder har den fascineret os og på mytisk vis spillet en rolle i flere tidligere civilisationer. I bøger og film har man længe leget med tanken om, at vi enten fik besøg fra eller selv besøger Mars. En fantasi, som er tættere på at blive virkelig end nogensinde før. Elon Musk og hans SpaceX arbejder målrettet på at bosætte Mars og skabe et reelt alternativ til Jorden som levested for os mennesker. Hvor tæt er vi på at de ambitioner bliver til virkelighed? - og hvad kræver det at leve i et miljø, hvor temperaturen svinger fra +25 til -140 grader? - og hvor der ikke er en atmosfære, eller et magnetfelt, til at beskytte os mod kosmisk stråling? Sammen med astronom Anja C. Andersen står Frederik Dirks Gottlieb bag den nye podcast Generation Mars. Han skal gøre os klogere på den røde planet og vores vej derop. Vært: Henrik Aagaard.

Om Podcasten

I Verdenssituationen på P6 BEAT betragter vi vores klode fra et helikoptervindue, når vi spejder efter tendenser og nye retninger i samfundsudviklingen. Vidende gæster udlægger teksten inden for deres felt og kommer med deres bud på verdenssituationen. Du bliver klogere på verden omkring dig, og du gør det til tonerne af den musik, du kun finder på P6 BEAT. Vært: Henrik Aagaard.