Verdenssituationen - 29. aug 2021
Verdenssituationen - En podcast af DR
Kategorier:
De bor lige der over på den anden side af sundet. Hvis du koncentrer dig lidt kan du faktisk også forstå meget af det de siger. På mange måder er de ligesom dig og mig. Og så alligevel overhovedet ikke. For de er svensker. Siden Sverigedemokraternes store fremgang ved valget i 2014 har den politiske situation i Sverige været kaotisk. Ingen ville have noget med dem at gøre, og de andre partier valgte at trække deres mandater ud af regnskabet. Det var de omstændigheder som førte Stefan Löfven til magten, og de er ikke blevet mindre kaotiske med årene. Utænkelige alliancer, mistillidsvotum, og ekstremt skrøbelige regeringskonstellationer blev til sidst for meget for Löfven, som har meldt sin afgang til november - både som statsminister og partiformand. Hvordan tegner fremtiden sig i svensk politik? Og hvad siger den kaotiske periode, som Løfven har regeret under, om Sverige? Det skal DR's Europa-korrespondent Anna Gaarslev gøre os klogere på når Verdenssituationen tager temperaturen på vores broderfolk. Vært: Henrik Aagaard.