2:6 - Folkeafstemningen ligger i en boks i Geneve

Efter 16 års krig mellem Vestsahara og Marokko, forhandlede FN en våbenhvile i 1991. Et helt centralt element i våbenhvilen var en folkeafstemning om Vestsaharas fremtid og saharawiernes selvbestemmelse. Men nu 30 år senere har folkeafstemningen stadigvæk ikke fundet sted og enhver form for forhandling er gået i stå. I dette afsnit taler vi med Kurt Mosgaard, tidligere chef for FNs mission i Vestsahara, om FNs rolle i konflikten, de lange udsigter til en folkeafstemning og om muligheden for at finde en fredelig løsning. Denne episode blev produceret før krigen brød ud igen i november 2020 og før USA i december 2020 valgte officielt at anerkende Marrokos krav på Vestsahara. Musik af Mariem Hassan Du kan høre flere podcasts fra Global Aktion her: https://globalaktion.dk/kategori/podcast/

Om Podcasten

Kender du til Afrikas sidste koloni? I det nordvestlige Afrika ligger landet Vestsahara, der har været besat af nabolandet Marokko siden 1975. I denne podcast undersøger vi, hvad der er op og ned i den langtrukne konflikt. Følg med, når vi i hvert afsnit dykker ned i et nyt tema, og forsøger at besvare, hvorfor Vestsahara fortsat er Afrikas sidste koloni. Denne podcast er lavet af aktivister fra Global Aktion. Du kan høre flere podcasts fra Global Aktion lige her: https://globalaktion.dk/kategori/podcast/