Vi Er Data #6 - Mechanical Turk - AI's menneskelige assistent
Vi Er Data - En podcast af LOUD
Kategorier:
Denne udgave af Vi Er Data handler om Mechanical Turks. Et begreb der stammer helt tilbage fra år 1770, hvor det første kendte eksempel på at man brugte menneskelig arbejdskraft til at simulere kunstig intelligens, fandt sted. Det var da man puttede en dygtig skakspiller ind i en kasse med menneskelig overkrop, og udgav den for at være en mekanisk skakrobot ved navn ‘Skaktyrken’.
I dag bruges udtrykket Mechanical Turk oftest om Crowdsourcing. Det vil sige netbaserede opgaver, som mange mennesker arbejder for at udføre en opgave - sammen hver for sig. Mest kendt er Amazons Mechanical Turk, men der er flere lignende, såsom Crowd Flower, Clickworker og Toluna.
Marie Høst taler i dette program med Theis Søndergaard, som er medstifter af vingenkendelses-app’en Vivino som blandt andet også bruger Mechanical Turks til visse opgaver.
Derudover medvirker Nanna Thylstrup som er professor på CBS i kommunikation og digitale medier, og som beskæftiger sig med digitaliseringsprocesser og det der kaldes datafikation. Hun fortæller hvorfor behovet for Mechanical Turks er så stort.