"Har mine forældre "ødelagt" nærvær for mig?"

”Har mine forældres og bedsteforældres parforhold været “dårlige” rollemodeller for mig? Har deres fravær af intimitet og fysisk nærhed gjort, at jeg selv er i en relation, hvor det er upassende at vise nærhed, når der er andre til stede?” Sådan spørger en lytter i et brev til os. Vi lærer så meget om kærlighed, seksualitet og nærhed fra vores familie, men hvad hvis den lærdom ikke var god for os? Det dykker vi ned i sammen med dagens gæst. Og heldigvis er der håb for, at vi kan bryde fri fra familiebagagen og blive mere os selv. Hør om familiearv, kærlighedskodninger, rollemodeller, autencitet og kalibrering af det indre kompas. Medvirkende: Marie-Louise Bregendahl, indehaver af RecreateYou og ekspert i kærlighedsmønstre.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Sex. Lyst. Kærlighed. Hånden på hjertet … det er vidunderligt og fucking kompliceret. Vi har lyst, men det er ikke altid det samme som, at lysten er der. Ligesom forelskelse og stor kærlighed heller ikke altid er nok til, at vi kan få det intime liv til at spille. Værterne Britt Berglund og Daisy Løvendahl byder på ærlige samtaler og sammen med breve fra lytterne, bliver vi klogere og finder lysten til det hele. For lysten driver værket – og vi har lyst. Har du ideer eller kommentarer til programmet så skriv til [email protected]