”Vi skal i gang igen med sex”

Vi har fået fire rørende breve, der cirkler om det samme tema: ”Hvordan finder vi lysten til hinanden igen midt i livet med børn?” - og måske endda vigtigere: ”Hvordan finder vi kærligheden og hinanden igen, når det lykkelige parforhold føles mere som en arbejdsplads?” Sammen med dagens gæst dykker vi ned i brevene og kommer blandt andet forbi erotisk bevidsthed, pandabure, de tre K’er og utilstrækkelighedens blik. Medvirkende: Frej Prahl, psykolog, forfatter og specialiseret parterapeut.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Sex. Lyst. Kærlighed. Hånden på hjertet … det er vidunderligt og fucking kompliceret. Vi har lyst, men det er ikke altid det samme som, at lysten er der. Ligesom forelskelse og stor kærlighed heller ikke altid er nok til, at vi kan få det intime liv til at spille. Værterne Britt Berglund og Daisy Løvendahl byder på ærlige samtaler og sammen med breve fra lytterne, bliver vi klogere og finder lysten til det hele. For lysten driver værket – og vi har lyst. Har du ideer eller kommentarer til programmet så skriv til [email protected]